Velkommen

Annet Harries, psykoterapeut og klinisk sexolog

Annet Harries

Psykoterapeutisk klinik i Hornbæk ligger midt i den lille badeby i det gamle hus med apotek og lægepraksis. Klinikken holder til på kvisten.
Annet Harries er Psykoterapeut MPF, Socionom, Klinisk Sexolog og Specialist i krisebehandling og psykobiologiske følger af chok-, traume- og stresstilstande.
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og Dansk Forening for Klinisk Sexologi.

Den kliniske praksis har hovedvægten på individuel terapi, par – og familieterapi.

Henvendelsesårsagerne er mange og dækker bredt de vanskeligheder og udfordringer, som livet kan byde på: Livskriser og ønsker om forandring, personlig udvikling og mere glæde.  Angst, depression og konfliktfyldte relationer. Stress og overbelastning. Psykosomatiske lidelser, vægt- og spiseforstyrrelser. Seksuelle dysfunktioner og samlivsvanskeligheder.

Med en samfundsvidenskabelig baggrund som Socionom, varetager virksomheden også konsulent- og rådgivningsopgaver for private og offentlige virksomheder; supervision og coaching samt freelance konsultations- og behandlingsopgaver.